Lidt om koret

Østfyns Mandskor blev stiftet  d. 12.juni 1854 under navnet Nyborg Sangforening, og kan således fejre 170 års Jubilæum i 2024.

 

I alle disse år, bortset fra nogle korte pauser, har en flok sangglade mænd en gang hver uge gået sammen for at dyrke deres fælles interesse for at synge.

 

Midten af 1800 tallet var en brydningstid, hvor det nationale kom i højsædet, hvilket blandt andet resulterede i oprettelsen af sangforeninger, hvor alle samfundslag kunne søge sammen.

Østfyns Mandskor er Nyborgs ældste musiske institution - så allerede dengang var Nyborg og omegn et driftigt område, også når det drejede sig om sang og musik.

 

Østfyns Mandskor har, siden starten i 1854, samlet sig et stort og omfangsrigt nodemateriale, som i sig selv fortæller en interessant historie om den tid, der er gået.

I dag dækker repertoiret et bredt udsnit af gamle og nye, danske og udenlandske værker for
4-stemmigt mandskor.

 

Østfyns Mandskor underholder gerne for små og store grupper, både i og udenfor Nyborg,
alene eller sammen med andre kor og orkestre.

 

I august 2023 overtog Kristine Becker Lund dirigentstokken, efter at Lars Nicolajsen havde ledet koret siden 2012.

 

Koret består i dag af 21 sangglade, ældre herrer. Men vi håber på tilgang af yngre mænd, så koret kan fejre 170 års jubilæum i 2024 med stil.